Ny Intrinsically Safe multi-range trykkalibrator

mandag, juli 15, 2019

Ny Intrinsically Safe multi-range trykkalibrator

Vores nye Intrinsically Safe HPC50-trykkalibrator tilbyder sine brugere tidsbesparende funktioner så som skalering, % fejl og flowberegninger såvel som både interne og eksterne tryk- og temperaturmoduler.

AMETEK STC introducerer den nye Intrinsically Safe HPC50-trykkalibrator. Den nye trykkalibrator er en del af virksomhedens populære Crystal-serie af trykprodukter og tilbyder sine brugere tidsbesparende funktioner som skalering, % fejl og flowberegninger, såvel som både interne og eksterne trykmoduler i én enkelt håndholdt enhed. Den opdaterede “advanced simplicity” interface gør det også nemt at bruge instrumentet uden at miste funktioner.

HPC50-trykkalibratoren bruger samme lettilgængelige ikke-menu-grænseflade som den, der anvendes i den populære HPC40-serie kalibrator. Denne brugervenlige, enkeltlags grænseflade har ingen dyb menu struktur, hvilket gør det muligt at udføre opgaver hurtigt og intuitivt. Intelligente hukommelsespladser muliggør opbevaring af op til 5 skærme, nem tilbagekaldelse af tidligere lagrede indstillinger og brugeropsætninger.

Kalibratoren tilbyder præcision på linie med dødvægtstestere, der sammen med en lang række brugervenlige funktioner gør det muligt at levere laboratorienøjagtighed til on-site Kalibreringer. Den alsidige HPC50 er egnet til kalibrering af tryk, der varierer fra vakuum til 15.000 psi / 1000 bar med nøjagtighed op til 0,035% af læst værdi. Den er ideel til processtyringsapplikationer, såsom verifikation eller kalibrering af trykmålere, transducere, transmittere, trykswitche og sikkerhedsventiler.

HPC50 er tilgængelig med en eller to trykindgange, og kan yderligere udstyres med et eller to nye intrinsically safe eksterne tryk eller temperaturmoduler. Ud over HPC50 introducerer AMETEK STC også nye APMi-trykmoduler, som giver mulighed for at læse op til 4 trykindgange med et enkelt instrument, så brugerne enten kan udvide deres HPC50 trykområde, se alle fire tryk samtidigt eller læse to forskellige differenstryk.

Alternativt kan brugerne forbinde HPC50 med to nye ATMi intrinsically safe temperaturmoduler, som AMETEK STC introducerer sammen med den nye HPC50. Dette giver mulighed for at læse tryk ved hjælp af de indbyggede moduler og samtidig læse både statiske og omgivende temperaturer.

Alle parametre i HPC50 serien er fuldt temperaturkompenseret fra -20 til 50 ° C, hvilket gør det muligt at levere den samme nøjagtighed, hvad enten det måles tryk, strøm, spænding eller temperatur.

HPC50 er det perfekte instrument til olie- og gasindustrien på grund af dets intrinsically safe design, udvidede trykområder og nyttige funktioner. Nogle af de mest almindelige applikationer omfatter vedligeholdelse og fejlfinding af måleinstrumenter, switche, transmittere, transducere, ventiler, gasmålere, flowdrevne computere, pumper og filtre. Det kan også erstatte en dødvægtstester med en enkelt håndholdt enhed.

AMETEK STC (Sensors, Test & Calibration) er blandt verdens førende producenter af kalibreringsinstrumenter til temperatur-, tryk- og proces signaler. For mere information om det komplette program af JOFRA og Crystal Engineering kalibreringsprodukter, besøg venligst vor hjemmeside www.ametekcalibration.com.